Bech-Svalgaard Family Home Page

Opdateret 29/11-03 af Mikael

Det er lørdag og igår kom vi tilbage fra en seks-dages tur til New Mexico's sydlige bjerge. Inden jeg fortæller om det må jeg vist hellere lige tage udgangspunkt i de fotos, der har hobet sig op siden sidst. Hverdagen kører sin faste gang med skole, pre-school, arbejde, indkøb, etc. Hver onsdag tager vi til Tom's Tavern og spiser burger (Signe er her på det sidste begyndt at bestille suppe og salat - hvorfor ved jeg ikke!). Signe kommer hjem ved fem-tiden, da er det allerede mørkt. Mht. mørke kan vi nok ikke overgå Danmark. Tilgengæld havde vi sne i haven, sol og 18 graders Celsius idag! Vi tog på bytur i T-shirts, legede på en ny legeplads ved siden af det hus vi boede i sidste gang og købte ind i et supermarked for velhavende bjerghippier. Det gode ved det sted er, at de har så mange stande med smagsprøver at vi kan ordne frokosten samtidig med at vi køber ind. Vi kommer der dog kun på lørdage. Idag smagte jeg f.eks. en kødrullade lavet udelukkende med tofu og urter; meget Boulder'isk. Den smagte frygteligt. Senere kunne jeg også få en gratis slurk presset græs, men betakkede mig. Lidt slapt. Næste gang tager jeg mod til mig.

Det går bedre med Peter. Han har aldrig beklaget sig så meget over at være herovre (det gjorde Ingrid til fulde); men han havde en overgang med at slå på Ingrid og være uartig. Jeg er sikker på, at det har været et slags råb om hjælp p.g.a. frustrationer over manglende social kontakt og sproglige kundskaber. Men nu går det bedre; han er glad og slår ikke mere. Han synger og taler meget på sit eget sprog, et sprog han deler med sin hemmelige og usynlige ven 'Otto med bombeflyet'. Det lyder meget som amerikansk, men det er ren jibberish for os andre. Igår sang han i en hel time i bilen på det sprog.

Ingrid drøner derudaf. På alle områder. Hun forstår alt man siger til hende på engelsk og kan også sige rigtig meget selv. Hun er blevet meget modig; gør ting som hun ikke turde i Danmark, som f.eks. at tage til fødselsdage 40 km hjemmefra uden mor eller far. Hun elsker sin skole og sin lærer, Miss Sheila. Jeg kan ikke komme i tanke om noget negativt. Hun savner også sin familie i Danmark, rigtig meget. Det er jo positivt. Peter siger, at han ikke kan huske hvordan vores hus i Danmark eller hans børnehave ser ud. Igår spurgte jeg Ingrid om hun ville rejse hjem imorgen, hvis hun kunne. Først svarede hun 'JA!', men så sagde jeg 'hvad så med med miss Sheila, Karen, Chandler og Cassidy?'. Så sagde hun 'hmmm... Nej, så til lige efter min fødselsdag'. Ingrid glæder sig nemlig meget til at holde en dansk fødselsdag for sine venner.

Signe er lidt stresset over al det hun synes hun skal nå. Men så siger jeg til hende, at sålænge hun arbejder hårdt fra 9-17 er der ikke meget mere at reflektere over. Man gør hvad man kan, så godt man kan. Det må være nok. Hun har jo heller ingen deadline, ligsom til en ph.d. grad; ingen afhandling der skal afleveres til tiden. Så synes hun også at hendes hår er grimt, hvilket naturligvis ikke passer. Der er bare lidt mere af det. Signe er blevet hooked på at se en tv-serie (på DVD, fra hendes chef Betsy) der hedder 'Sex and the City'. Hun kan finde på at se seks afsnit på een aften. Der gør ikke noget, fordi Betsy har givet os hvad der svarer til tre års tv-serie. Det ville lige være noget for Ellen og resten af SMUK-klubben, er jeg ret sikker på.

Selv har jeg det skønt. Jeg er ikke stresset, selvom jeg kun arbejder fra 9-14. Jeg tager på ekskursion med Ingrids klasse hver gang de skal ud; det er så sjovt at se hende i en amerikansk sammenhæng og ikke kun som en dansk pige herhjemme. Jeg burde sidde i min fritid og skrive artikler for COM forskningen derhjemmefra, men siden de ikke betaler mig noget er det så som så med samvittigheden. Jeg burde nu gøre noget ved det alligevel, hmm. Ellers bruger jeg en masse aften (og natte) timer på astro. Men nok om det, her kommer en serie fotos inkl. subtitles.

En lørdag tog vi op i bjergene for at ride på heste. Vi troede at måske skulle Ingrid sidde hos Signe fordi hun nok ikke ville synes om at ride alene. Men som sædvanlig tog vi fejl. Ingrids hest hed 'Wagon Trash' og hun red på den som det mest naturlige i verden. Peter og jeg red sammen på en hest der vejede 2200 lbs og som hed Goliat. Meget passende. Pludselig begyndte sadlen at glide nedad, på siden af hesten. Et øjeblik efter lå Peter og jeg støvet, men Peter sagde at jeg bare skulle tage mig sammen.

Ugen efter tog Signe til Florida (konference) og et par dage efter fløj børnene og jeg til Houston, Texas, for at besøge Vera og Leif. I Houston havde de 30C og sol, samt en pool, så vi fik afprøvet svømmetøjet og en masse flydedyr. Et par dage efter kom Signe til. Her er Peter ved at bygge en lego konstruktion på L&V's trappe.

Som I alle nok ved er Houston hjemsted for en kæmpe rumindustri og familien skulle naturligvis se noget hardware i den sammenhæng. Det var en lang dag og jeg måtte love noget rum-lego som plaster på såret for at Peter ikke skulle splitte deres ISS-mockup ad. Men jeg synes ihvertfald at det var en skøn dag.

Da vi var vel hjemme igen og havde fået aftensmad ville børnene gerne i bad. Farfar havde nemlig vist dem deres boble-badekar. Leif tog sig af det praktiske mens Vera og jeg ryddede af bordet. Det viste sig at han var meget gavmild med sæben.

Da Farfar startede boblebadet skete der for alvor noget med sæbernes bobleudvikling. Ingrid begynder at lægge mærke til, at dette vist ikke er noget helt almindelig bad.

Boblerne bare voksede.

Og voksede....

Flere og flere...

Mere og mere....!

Men Peter klarede det. Jublen ville ingen ende tage.

Vi kom også til stranden og på et stort krigsskib og en masse andre steder. Det var også meget hyggeligt bare at være hjemme og hygge med Vera og Leif. Men tilsidst skulle vi hjem. Halloween stod for døren.

Peter ville være en heks så det blev han. Dragten er købt hos vores lokale 'Target', et rigtig 'famliy value' supermarked med al slags udstyr. Her er vi til Halloween fest i preschoolen, hvilket var en heldags fest (9-13) med alle forældre.

Her er Peter med en artsfælle udenfor. Dagen forinden havde vi fået 2 cm isslag og kulden var kommet ned fra bjergene.

Eften en halv times pause derhjemme tog Peter og jeg over til Ingrids skole hvor deres Halloween begivenhed skulle begynde. Her er Ingrids klasse i fuld udrustning.

Ingrid ville være en spider-girl. Her med sin elskede miss Sheila.

Efter skolearrangementet tog vi hjem og slappede et par timer hvorefter børnene skulle ud for at trick or treat'e med naboens børn, Karen og Sarah, samt en klasse kammerat. Jeg var med sammen med naboens eksmand. Vi gik op og ned ad de mørke gader, ventede ved fortorvet mens ungerne bankede på folks døre og fik deres slik. Meget slik. Vi havde forventet at Ingrid ville forbeholden overfor at vade rundt i mørket og banke på fremmede folks døre og råbe op på engelsk, men som sædvanlig tog vi fejl. De tog det begge i stiv arm. Tilsidst ved syvtiden var Halloween færdig, jeg var færdig og børnene med. Pyha.

Her er et billede som miss Sheila tog af os da vi var på ekskursion til et dukketeater i Denver. Jeg er så glad for dette billede selv om det er uskarpt!

Næsten siden vi kom har Peter sparet sammen til et Harry Potter tog. Det var vist noget han havde set i katalog sammen med Signe. Han ville have det, men Signe sagde at det var dyrt. Så ville han selv spare sammen og vi fandt på en masse opgaver han kunne lave for at tjene penge. Slæbe skralde containere ud til gaden fredag morgen, 25 cent for en mælkebøtte fra plænen, 1 dollar hvis mor eller far ikke stoppede ordentligt ved et STOP-skilt, etc. Peter udviste stor pengepuger talent og efter to måneder havde han de 12 dollar der skulle til. Da pakken kom med posten var han ikke til at skyde igennem, men han ventede med at åbne den indtil Signe kom hjem, for de to er faste lego-bygnings partnere.

Kærlig hilsen - Signe, Mikael, Ingrid og Peter

Mikael (svlgrd@com.dtu.dk)

Signe (sba@dmi.dk)